Er din bil vinterklar – sådan undgår du overraskelser når kulden kommer

Er du en af de mange bilister der bliver overrasket når de kolde temperaturer melder sig. Det er altid de første frysende dage der viser, hvilke biler der er vinterklar, og her tænkes især på batteri og vinterdæk.

Undgå flade batterier

Flade batterier er årsag til mange startproblemer i vinterperioden. Det hænger blandt andet sammen med, at batteriets kapacitet falder markant i takt med temperaturen.

Et batteri mister op til 50 pct. af dets ydeevne i hård frost, og hvis du kører rundt med et batteri, som i forvejen er slidt, vil du sandsynligvis få problemer med at starte bilen på de kolde dage

Kontroller dine dæk

Det er en god idé at undersøge, om dine vinterdæk kan klare en sæson mere. Undersøg gummiets stand og kontroller dækmønsterets dybde. Lovkravet lyder på 1,6 mm, men der anbefales som minimum 3 mm.
Du bør som hovedregel skifte til vinterdæk, når temperaturen kommer ned på 7 grader. Det kan nemlig være glat længe før, man kan se minusgrader på termometeret, fordi temperaturen på vejbanen er lavere end luftens, og på den måde kører du sikkerhedsmæssigt mest forsvarligt.

Hvad kan jeg selv gøre

Det anbefales altid, at du som minimum renser dine vinduesviskere og sikrer dig, at gummiet er intakt, at ruderne er fri for trafikfilm, og at der er frostsikker sprinklervæske i beholderen, så du kan holde ruderne rene og sikre et godt udsyn.

Tjekliste til en vinterklar bil:

  • Undersøg dækkenes kvalitet, alder, mønster og dæktryk
  • Få batteriets tilstand tjekket
  • Gennemgå alle lygter
  • Hæld frostsikret sprinklervæske på bilen
  • Få tjekket at kølervæsken er frostsikret
  • Tjek vinduesviskernes stand
  • Rengør og smør gummilisterne med silikone
  • Giv låsene lidt låseolie så de ikke fryser til

Benyt dit frie værksted, vi står klar til at hjælpe dig inden du oplever problemerne.

Seneste nyheder
Tjek olien
08-08-2022

Er du en af dem, som har brugt sommerferien til at køre en fantastisk tur gennem Europa i din bil –…

Læs mere
Kom godt igennem sommeren
01-07-2022

Sommertid er ferietid. Når man er bilejer, så er det oplagt at pakke bilen og kører derudad. Her føl…

Læs mere
Bliv sommerferie-klar
13-06-2022

Det er en god ide, at få bilen serviceret og tjekket inden turen går ud i sommerlandet. Herved undgå…

Læs mere